I 1949 fik jern- og stålindustrien i Folkerepublikken Kina en vanskelig start midt i krigens ruiner. I løbet af den første fem-årsplan (1953-1957) koncentrerede staten sin indsats om at udvikle Anshan Iron and Steel (Ansteel) til sin første store produktionsbase, samtidig med at den konstruerede Wuhan Iron and Steel Company og Baotou Iron and Steel Company. En landsdækkende "massestålfremstillingskampagne" blev lanceret i 1958. I 1960'erne oplevede industrien vejrudfordringer såsom naturkatastrofer; efter den økonomiske omstilling i 1961 gik den ind i en anden "guldalder", kun for at lide alvorlig skade under "Kulturrevolutionen", der begyndte i 1966.
Efter lanceringen af Reform and Opening-op i 1978 begyndte stålvirksomheder at reformere: byggeriet af Baosteel begyndte, og Shougang (Capital Steel) implementerede et kontraktansvarssystem. 1980'erne markerede overgangen fra en planøkonomi til en markedsøkonomi, hvilket gav anledning til "Handan Steel Experience." I 1990'erne blev Ma'anshan Iron and Steel (Magang) børsnoteret som den første børsnoterede kinesiske stålvirksomhed, mens etablerede baser som Ansteel og Bensteel gennemgik teknologiske opgraderinger. I løbet af den "10. fem-årsplan" (2001-2005) forbedrede stålvirksomheder deres internationale konkurrenceevne, behandlede anti{11}}sager og engagerede sig i fusioner og omstruktureringer. I løbet af den "11. fem-årsplan" (2006-2010) implementerede industrien Scientific Outlook on Development og yderligere avancerede virksomhedsfusioner og omstruktureringer.
Efter den globale finanskrise i 2008 faldt markedet, og Kinas stålindustri faldt i en knibe med overkapacitet. Et vendepunkt indtraf i 2012 med "mødet den 5. september", da branchen begyndte at fokusere på transformation og opgradering. Siden 2016, drevet af uddybningen af udbuds-strukturreformen, har stålindustrien indledt en vej til genopretning. I 2018 opnåede branchen rekord-økonomisk præstation. Siden 2016 har sektoren opretholdt en sikkerhedsrekord med nul større ulykker.
Inden for "den 14. fem-årsplan"-periode har Kinas metallurgiske industri fast den øverste globale position i produktionen af nøgleprodukter med en væsentligt optimeret produktstruktur. I 2025 nåede stålindustriens råstålproduktion op på ca. 980 millioner tons-svarende til 54 % af den globale total-med høje-stålprodukter, der oversteg 45 % af totalen; i mellemtiden producerede non-jernholdige metaller 71 millioner tons af ti store non-jernholdige metaller, hvilket repræsenterer 58 % af den globale produktion. Navnlig har aluminiumsindustrien gjort betydelige fremskridt med hensyn til genanvendt aluminiumproduktion, rentabilitet og eksport, hvilket afspejler optimeret industriel struktur og øget effektivitet. Industrien har etableret verdens mest omfattende industrikæde med markant forbedret{16}}selvstændighed på nøgleområder; for eksempel faldt afhængigheden af importeret jernmalm fra 80 % i 2020 til 65 %. Vejledt af "Dual Carbon"-strategien er den grønne og{21}}lave kulstofomstilling blevet den centrale udviklingsvej. Grænseteknologier såsom brintmetallurgi accelererer mod kommerciel anvendelse; at bruge brint som et reduktionsmiddel til at erstatte traditionel kulstof-baseret reduktion repræsenterer et vigtigt gennembrud for at opnå nul-kulstofemissioner inden for jernfremstilling. I mellemtiden har den udbredte anvendelse af intelligente fremstillings- og automatiseringsopgraderinger-inklusive AI-drevet stålfremstilling og digitale tvillingefabrikker- øget produktionseffektiviteten og kvaliteten. Branchens udviklingsmodel er skiftet fra skala-baseret ekspansion til fokus på kvalitet og innovation. I første kvartal af 2026 var erhvervsklimaindekset for non-jernmetallindustrien en opadgående tendens, og virksomhedernes tillid blev styrket, hvilket signalerede en fortsat forbedring af driftsforholdene.
Mellem 2025 og begyndelsen af 2026 opnåede industrien en række gennembrud inden for vigtige-kulstoffattige metallurgiske teknologier. Den 28. august 2025 fuldførte verdens første pilotproduktionslinje for fluidiseret-seng brintmetallurgi-drevet af grøn elektricitet og grøn brint- med succes sin fulde-procesintegration. Den 30. december 2025 påbegyndte verdens første projekt for at opsamle CO2 fra konvertergas og udnytte det som en ressource i stålfremstilling (med en årlig kapacitet på 30.000 tons) sin drift. I 2025 blev en fuldt indenlandsk udviklet demonstrationslinje på 10.000-tons-skala for brint-baseret akselovnsteknologi færdiggjort i Weiyuan, Sichuan. I 2026 blev fuldt indenlandsk udviklet pneumatisk transportudstyr til varmt direkte-reduceret jern (DRI) fra brint-baserede akselovne med succes sat i drift hos Baosteel Zhanjiang Iron & Steel, hvilket markerede et betydeligt teknologisk gennembrud. Denne udvikling demonstrerer Kinas betydelige fremskridt inden for lav-carbon metallurgisk teknologi.
